Affald og Restprodukter

BeregnHandling techtree

grønt affald

Foder til lokale dyr

Store dele af det bioaffald, som opstår i kulturinstitutioner – fx frugt- og grøntrester fra personalekøkken, café eller events – kan bruges som dyrefoder i stedet for at blive brændt eller komposteret. Det reducerer CO2e-udledningen, understøtter lokal fødevareproduktion og bidrager til en cirkulær ressourceudnyttelse, hvor affald bliver til foder. Det kan samtidig være en måde at styrke relationer til lokale landbrug og skoler med dyrehold.

BeregnHandling techtree

Renovatør

Renovatør

Når affaldet forlader jeres kulturinstitution, er det ofte slutpunktet for jeres ansvarsfølelse – men i virkeligheden begynder en ny, afgørende fase her. Mange organisationer ved ikke præcist, hvad der sker med det sorterede affald. Uden indsigt risikerer man, at affaldet, trods sortering, ikke bliver genanvendt, men fx brændt. Ved at samarbejde tæt med jeres renovatør eller affaldsoperatør kan I sikre, at jeres indsats for kildesortering og genbrug faktisk fører til en reel miljøgevinst – og ikke blot bliver en symbolsk handling.

BeregnHandling techtree

Affalds-info

Affalds-info

Affaldssortering er en af de mest håndgribelige og synlige indsatser for bæredygtig udvikling i kulturinstitutioner. En god sortering mindsker mængden af restaffald og øger genanvendelsen, hvilket reducerer CO2e-udledninger og ressourceforbrug. Uden tydelig kommunikation og en brugervenlig skiltning sker der ofte fejlsorteringer, som kan medføre, at hele fraktioner bliver ødelagt og ender med at skulle forbrændes. Når skiltning og vejledninger mangler eller er utydelig, bliver affaldet mere en logistisk og pædagogisk udfordring snarere end en klimaindsats.

BeregnHandling techtree

Kaffegrums

Kaffegrums

Sortér jeres kaffegrums, og brug det til at gøde planter og haver. Det er alligevel produceret, så hvorfor ikke give det nyt liv?

BeregnHandling techtree

Affaldsfraktioner

Affaldsfraktioner

Affaldssortering er en central del af den grønne omstilling, der skal sikre en mere bæredygtig brug af ressourcer og en reduktion af CO2e-udledning. I 2020 besluttede Folketinget, at affaldssortering skulle være landsdækkende inden for ti forskellige fraktioner, hvilket betyder, at alle borgere og organisationer i Danmark skal sortere deres affald ensartet. Det gør det lettere at genanvende materialer og mindsker mængden af affald, der sendes til forbrænding eller deponi.

BeregnHandling techtree

Sorter affald

Sortér jeres, og gæsters, affald

Sørg for at publikum som minimum har mulighed for at sortere hhv. Plastik, mad/bioaffald, restaffald og pant.