Alle

Kontraktlige ‘grønne’ forpligtigelser
Vi arbejder med kontraktlige bæredygtige forpligtigelser i vores Lille Storby aftale med Københavns Kommune og i diverse samarbejdsaftaler, Co.-produktioner og individuelle kontrakter.

Bæredygtighed på turné
På vores kommende produktion ´Min krop - Dit blik' er scenografien lavet at et oppusteligt materiale, så bilen vil ikke blive lastet særligt tungt. Vi vil søge at finde to sammenlignelige uger i kilometer antal og måle benzinforbruget på denne forestilling sammenholdt med en ældre forestilling, hvor scenografien er lavet af metal og træ.

Elbil
På produktionen »Min krop - dit blik« har vi for første gang lejet en el-varevogn. Der findes ikke hybrid varevogne, så det er ren el, som selvfølgelig kræver opladningsstandere. RESULTAT: Det var ingen problemer at køre på el i København. Vi lejede derfor også el-varevogn da vi skulle på Aprilfestivalen i Esbjerg - og det gav liiidt udfordringer.

CO2-reduktion på marketingsmateriale, print og billetter
Internt arbejder vi med en bevidsthedsændring blandt medarbejderne i forhold til altid at vurdere, hvornår det er nødvendigt at printe og hvornår, det kan klares digitalt. Det er fx tilfældet i forbindelse med manuskripter, der nu kun printes til de medarbejdere, der har et ”aktivt” behov. Ligeledes opdaterer vi løbende manuskripter digitalt, og printer kun den nye del frem for at genudprinte hele manuskriptet.

90% af teatrets lyskilder skal være LED i 2024
Vi har et mål om, at 90 % af alle vores mange lyskilder som minimum skal være udskiftet til LED i 2024. Processen er i fuld gang og i januar 2021 har vi udskiftet omkring 70 % af vores lyskilder
Pagination
- Forrige side
- Page 19
- Næste side